Få bedre økonomi i dagligdagen

Spar penge

Oplever du ofte at dine måneder er længere end dine lønsedler? Så kan du med fordel tage et hurtigt kig på din økonomi, for at sikre at du ikke hælder penge ud i vasken. 

Penge vokser naturligvis ikke på træerne, og selvom det kan være svært at få lønnen til at holde længere, kan der ofte være hjælp at hente ved at følge nogle simple tips.

Spar penge med planlægning

Når der skal handles ind, kan der ofte være en del penge at spare ved at planlægge ordentligt. Dette gør sig især gældende når der skal købes gaver. Hvis du ved at mor ønsker sig nye gryder fra kop og kande, kan det ofte være billigere at finde dem på nettet. Brug en prissammenligner som eksempelvis pricerunner for at se hvor du får de bedste priser. Det kan ligeledes være en god idé at købe dem i god tid. Køb dem eventuelt til januarudsalg for at få endnu bedre priser.

Dette kan også gøre sig gældende for helt almindelige køb. Skal du bruge en ny jakke til vinter? Så gå på pricerunner i Juni måned, og se om der er nogle tidligere kollektioner der kan være værd at købe i stedet. I princippet bør du altid sammenligne priser – uanset hvad du køber. Prisdifferencen kan ofte være værd at føle på. 

Som et eksempel har vi været på kop og kande for at se hvad en ny kaffemaskine ville koste. Vi fandt en moccamaster til 2.200,-, men med et hurtigt besøg på Pricerunner fandt vi samme model for kun 1.304,-. Det er en besparelse på næsten 1000,-. 

Udskyd altid dine køb 14 dage

En gang imellem får vi nogle gode, impulsive idéer. Det betyder at vi ofte køber ting vi egentlig ikke har et reelt behov for. Hvis du gør det til en regel at du skal udskyde dine køb i et par uger, sikrer du både at du har tid nok til at undersøge priserne ordentligt – men samtidig sikrer du dig også at du virkelig har brug for produktet. Hvis du har glemt alt om det efter 14 dage, er der stor sandsynlighed for at det havde været spild af penge uanset hvad. På denne måde kan man ofte spare en del fejlkøb.

At man udskyder et køb betyder også at man har bedre mulighed for at spare penge op. Dette sikrer at man ikke køber nye ting på en dyr finansieringsordning, hvilket resulterer i at produktet kommer til at koste endnu mere. Selvfølgelig er det ikke muligt hver gang, men i de tilfælde hvor man har mulighed for at vente lidt, er det en god idé at bruge 14-dages reglen. 

Med lidt planlægning og tålmodighed – og selvfølgelig et hurtigt kig på pricerunner, kan man altså hurtigt komme til at spare mange penge i hverdagen. Og hvis du gør det op til de store gaveindkøb – eksempelvis op til jul – vil du med garanti komme mere helskindet igennem højtiderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *